Hjem

JON A.P  

GISSEL

   Dr.phil. i historie og forfatter

Rugkærgårdsvej 12, 2630 Taastrup, DK


japgissel@yahoo.dk


0045 43 99 03 44


Jon A.P. Gissel er historiker, uddannet ved Københavns Universitet og har skrevet disputats om Johannes Steenstrup, en dansk historiker med vidtspændende interesser: Bogen hedder "Den indtrængende Forstaaelse" og netop forståelsen, indlevelsen i forhold til andre tider, er vigtig i Steenstrups tankegang. Jon Gissel er medlem af Den danske Nationalkomité for byzantinske Studier og har beskæftiget sig meget med Det byzantinske Rige, med kristendommens betydning som indhold i dette riges kultur og med, hvordan spørgsmålet om kilder har betydning for, hvordan vi ser på Byzans.

Historieskrivningens historie er en del af åndshistorien, og jeg har skrevet disputats om Johannes Steenstrup, fremstillet hans opfattelse af historie, vist hans stilling i åndshistorien som et alternativ til en positivistisk retning, som repræsentant for et bredere syn på historisk forskning end kildekritik alene. Bogens titel, Den indtrængende Forstaaelse, er et udtryk af ham. Siden har jeg udbygget emnekredsen i et omfattende projekt med titlen Konservatisme i Danmark, hvis hovedfelt også er sidste trediedel af 1800-tallet. Bøgerne Konservatisme og Kulturkamp og Gud, Livet og Menneskene er de to første bind i en planlagt trilogi, som retter opmærksomheden mod de kristne og konservative kulturpersonligheder i denne periode.



En af dem var Carl Ploug, og jeg vil gerne citere indledningsdigtet fra hans Universitetskantate:


Almægtige Gud!

Du skabte Lyset og skikkede ud

I Rummet de blanke Stjerners Hære

At forkynde din Herlighed og din Ære.

Og Du har i Menneskets Aand nedlagt

En Gnist af din Magt,

En Drift til at skjelne og prøve og lære,

Til Sandhed at søge ad vildsomme Veje, 

Og dele med Andre sit Fund og sit Eje.

Men Alt, hvad den samled´ ved Flid og ved Snille,

Er fattige Draaber fra Lysenes Kilde,

almægtige Gud!


Kantaten står i Plougs Nye Digte fra 1883, og denne indledning er et vigtigt udsagn om tro og viden, en sag som blev drøftet ivrigt i perioden.



LITTERATUR



Gud, Livet og Menneskene

Aarhus 2017


Bogen er et brud med den kulturradikale litteraturhistorie, og viser hvordan de konservative forfattere i sidste halvdel af 1800-tallet var både æstetisk relevante og internationalt orienterede – båret af et kristent livssyn. Bogen er pligtlæsning for alle, der interesserer sig for det borgerlige Danmarks historie.

Konservatisme og Kulturkamp

Aarhus 2014


Konservatisme og Kulturkamp er bogen om de konservative intellektuelle, der i slutningen af det 19. århundrede søgte at formulere et alternativ til det moderne gennembrud, åndsradikalismen og liberalismen. Det er den første samlede behandling af denne glemte konservative tradition, og den samler trådene i den konservative argumentation og kritik, der siden blev glemt, men aldrig besvaret.

Den indtrængende Forstaaelse - Johannes

Steenstrups historiesyn

København  2003


En række principielle spørgsmål vedrørende historisk forskning er her taget op til behandling ud fra Steenstrups forfatterskab, og Henrik Scharling er inddraget som konservativ akademiker.