Præsentation

   JON A.P.

   GISSEL

   Dr.phil. i historie og forfatter

BIOGRAFI



Jeg er født i 1961 og dermed samtidig med Berlinmuren, som jeg har overlevet. Dens og Sovietunionens fald er en meget stor begivenhed i min levetid, måske den største. En fuldstændig forandring af virkeligheden. Jeg har ikke nødvendigvis lagt mærke til dette, fordi jeg er historiker, men jeg kan være blevet historiker, fordi jeg har været opmærksom på betydningen af de historiske begivenheder. Men i Vesten og i tiden efter har nogle af de samme tendenser gjort sig gældende som i kommunismen, og jeg har gjort mig umage for i min forskning at vise de historiske alternativer. Det er en holdning, hvor familien betyder meget, og derfor begynder jeg med den.


Familieliv. De fire familier


Mine forældre, Elisabeth og Svend Gissel,

På min Faders side stammer Gisselslægten fra Djursland; min farfar Theodor Gissel blev lærer i Assens, efter at han havde gået på Nørre Nissum Seminarium. I 1925 flyttede min faders forældre til Taastrup; da var han fire år gammel, og han boede der resten af sit liv. Svend Gissel (1921-2007) kom til at gå på Københavns Universitet og blev landbrugshistoriker og førstebibliotekar på Det kongelige Bibliotek. Min farmors familie stammer fra Holmegaard ved Ebberup på Fyn, og Marie Sofie Rasmussen var den ældste af ni søskende. Hun blev seminarieuddannet og levede det meste af sit liv som hjemmegående husmor med et formidabelt helbred og blev hundrede år gammel (1891-1991).


På min Moders side: Min oldefader Julius Paludan var litteraturhistoriker og skrev omfattende og veldokumenterede værker om dansk litteratur mellem Middelalder og Romantik. Hans samling Mellem Semestrene rummer afhandlinger om ”Bonden i Digtningen” og ”Den religiøse Følelses gjenvækkelse gjennem Literaturen”. Min bedstefader Hans Aage Paludan og hans hustru Agnes Amelia, født De Roepstorff, rejste mere, end det var almindeligt i 1920’erne og 30’erne, og han skrev meget om rejserne, der fortrinsvis gik til Middelhavsområdet. Hun, min bedstemoder, var født i Brasilien, i Ouro Preto, af en dansk-brasiliansk familie og kom hertil som en lille pige i 1898. Hun døde i 1961, en måned efter jeg var født. Han skrev i Flensborg Avis og i Gads danske Magasin, og artiklerne viser hans omfattende kulturelle interesser. Han var meget sprogkyndig. Min moder Elisabeth (1926-2008) arvede hans sproglige og læsende interesse og læste i mange år fransk på universitetet. I nogle år var hun ansat på Universitetsbiblioteket.


Jeg voksede op i et læsende hjem, lærte noget om grundighed, lærte at ”slå op i de store ordbøger” (min bedstefaders udtryk). Klassisk musik er en af mine store interesser; jeg er ikke udøvende, men glæder mig over at høre musik af Cherubini, Gade og Hartmann, samt i en anden stil og med et andet perspektiv, byzantinsk kirkemusik.


Uddannelses- og forskningsliv


Jeg gik på Taastrup Realskole, en privat skole, hvor der var morgensang med Fadervor. Høje-Taastrup Kommunes mangeårige konservative borgmester Flemming Jensen var min lærer i engelsk og historie. Han var morsom og inspirerende, og jeg havde allerede interesse for historie. Jeg kom til at gå i gymnasiet på Vallensbæk Statsskole og mødte her marxismen. På Københavns Universitet læste jeg først spansk bifag og fik her et uddybet møde med marxismen, som altid har frastødt mig ved sin hadefuldhed. Men på spanskstudiet fik jeg betydelig interesse for forfatteren Miguel de Unamuno. Da jeg senere kom til at læse historie, mødte jeg i højere grad radikalismen. Studiet og den tiltagende selvstændige forskning gav mig lejlighed til at arbejde med historieskrivningens egen historie på forskellig måde, dels Oldtidens historieskrivning, særlig som den samler sig om Alexander den Store, dels dansk historieskrivning med Johannes Steenstrups vidt forgrenede forfatterskab som det omfattende samlingspunkt.  Blandt universitetslærerne forekom Middelalderhistorikeren Kai Hørby både at være et alternativ og præget af den radikale holdning, således afhængig af den ensidige kildekritikstankegang, som Kr. Erslev stod for. Men Hørby havde også interesse for Johannes Steenstrup og stillede sig positivt overfor, at jeg interesserede mig for ham. Det endte med, at jeg skrev disputats om Steenstrup, på en bevilling fra Forskningsrådet. Dermed fik jeg lejlighed til både at fortælle om historiefagets egen historie fra en meget lidt påagtet synsvinkel og om et bredere perspektiv i dansk åndshistorie i sidste trediedel af 1800-tallet. Dette bredere perspektiv har jeg siden udviklet i projektet Konservatisme i Danmark. Mens jeg arbejdede på disputatsen om Johannes Steenstrup, var jeg aktiv i Netværk for Historieteori og Historiografi. Her talte jeg ved et seminar om ”Historikeren og det Religiøse” og tog dermed historiefagets mest fortrængte emne op. Mit indlæg var et forsøg på at skære ind til benet, at stille spørgsmålet, hvad er det, vi gør som historikere? Hvad får os helt grundlæggende til at gøre det? Det var et forsøg på at sætte en diskussion i gang om, hvad der egentlig driver faget og den enkelte historiker. Med al anerkendelse af fagets empiriske karakter at spørge til, hvad der foregår i hovedet på historikeren, når han udøver empiri. Postmodernisme og diskursanalyse var ret fremtrædende i Netværket, hvis medlemmer for en stor del var ret unge. Jeg havde selv noget forbehold overfor disse retninger.


Med hensyn til forskning må jeg sige, at jeg er en idémand, men desuden indstillet på, at der skal komme et resultat ud af det. Tværfaglige kontakter har hele tiden været vigtige for mig. Projektet Konservatisme i Danmark, som blev støttet af Forskningsrådet og Velux Fonden, og med hvilket jeg blev huset på Det kongelige Bibliotek, har ført til de to bøger Konservatisme og Kulturkamp og Gud, Livet og Menneskene, samt en række artikler. Den første bog viser det radikale angreb på kristendommen og den traditionelle kultur og konservatismens svar på det, således konservative kulturpersonligheders forsvar for tanken om menneskets frie vilje, den anden udfolder beskrivelsen af ni danske konservative forfatterskaber.


Formidlingsliv


Forfatterskabet har spillet en stor rolle i mit voksne liv. Jeg har også holdt mange forelæsninger og foredrag (se særlige lister). Her har dialogen med tilhørerne været vigtig for mig, og jeg har oplevet, at ligesom talere han være meget forskellige, kan kredse af tilhørere være det.


Mit kirkeliv


Kirke og kristendom har optaget mig fra en tidlig alder. Det er centralt i mit åndelige liv og har givet inspirationer til min forskning. Kontakten med Københavns Universitets teologiske fakultet og til den private institution Dansk Bibel-Institut har været værdifuld. Igennem størstedelen af mit liv var jeg medlem af Folkekirken, i en kort periode af et menighedsråd. Jeg kom til at opleve en stadig større afstand. 31. maj 2015 blev jeg fuldt optaget i Den orthodoxe Kirke.


Rejseliv


Rejserne har betydet meget for mig.

I forbindelse med min ph.d-afhandling om Curtius’ beretning om Alexander den Store var jeg to semestre (1993-94) i North Carolina, Chapel Hill, med et Fulbright-stipendium, hvor jeg studerede Oldtidens historieskrivning og biografi. Det var både forskningsmæssigt og menneskeligt en stor oplevelse.


En rejse af en ganske særlig karakter var min rejse til Brasilien i 1998, fordi den var et familiebesøg. Et besøg hos de brasilianske slægtninge, som jeg for de flestes vedkommende aldrig havde truffet før. Det var den rejse, jeg altid havde drømt om at foretage, og det var spændende. Dansk kan ingen af dem. De fleste kunne engelsk, men jeg kunne også tale spansk med andre.